program


GYLDEN TORSDAG + GULDBAR: Koncert med eee gee (acoustic)

GYLDEN TORSDAG + GULDBAR: Koncert med eee gee (acoustic)

Torsdag den 20. juni kan du komme til en GULDBAR udover det sædvanlige, da vi er så ubeskriveligt heldige at få besøg af den fantastiske sangerinde eee gee! Emma Grankvist aka eee gee er et af de største stjerneskud på den danske popscene netop nu og har siden 2022 optrådt på stort set alle danske festivaller og spillesteder.  Læs mere

Dato



PROGRAM:

Kl. 17.30-18.30: Gylden Torsdag i udstillingen FABRICA af Eva Steen Christensen og Nikolaj Danielsen.

Kl. 18.30-19.45: Fællesspisning inden koncert. Menuen og mulighed for at forudbestille kommer snarest.

Kl. 20-ca.20.45: Koncert med eee gee (acoustic)

BILLETTER:

Gylden Torsdag kl. 17.30-18.30:

- Gylden Torsdag i FABRICA inkl. én drikkevare til GULDBAR: 45 kr.

GULDBAR-koncert med eee gee (acoustic) kl. 20-20.45:

- Alm. billet inkl. entré til museet: 235 kr. 

- Klubbillet: 185 kr.

Aftenens GULDBAR-ret (spisning fra kl. 18.30):

Menuen og mulighed for forudbestilling kommer snarest.

OM EEE GEE:

SHE-REX er 2. album fra den danske sanger og sangskriver eee gee, der med sit anmelderroste debutalbum ‘Winning' fra februar 2022 cementerede sig som en af dansk musiks nye store stemmer. SHEREX starter og slutter i det ydre rum, først med titelnummeret ‘she-rex’ der maler et billede af en ængstelig hun-dinosaur og hele planetens totale udryddelse, for så at slutte med ‘space anxiety’ - en metafor for eee gee selv der nu som en lille satellit, flyder vægtløs og frit rundt ude i det ydre rum.

Foruden en fortælling om det uendelige univers, bevæger eee gee sig også over i et mere ekstrovert lydbillede, med plads til både dansable uptempo numre som ‘perfect 10’, ‘(search:) how to heal a friend’ og ‘school reunion’, samt de mere forventelige ballader fra eee gee som ‘(search:) how to break up with a friend’, ‘promise to pick up the phone’ og den rockede ‘did you ever love someone’.

“Jeg har været mindre bange for at mixe forskellige genrer, og har turde afsøge nye områder samtidig med at jeg bygger videre på mange af temaerne fra Winning. Jeg har været meget nysgerrig i forhold til at undersøge mulighederne for hver sang, og hvad den specifikke sang havde lyst til.” Udtaler eee gee.

Umiddelbart er SHE-REX det man vil kalde “den svære 2’er”, nu hvor fans og medier med rette har en vis forventning til sangerindens andet hovedværk indenfor 2 år. Det er dog ikke noget som eee gee har haft særlig meget fokus på under selve skabelsen. Nogle af sangene var allerede små skriblerier i notesbogen da ‘Winning’ blev til, og det sidste års tid har Emma Grankvist været igennem en orkan af følelser, succeser og nederlag, for mens karrieren tog fart, stoppede kærligheden brat. Da eee gee skrev de første linjer til she-rex var hun hamrende forelsket, halvvejs igennem var hun i en tornado af hjertesorg og nu hvor albummet er færdigt og klar til at se dagens lys, er det med en nyfunden ro og tro på sig selv. For nu.

SHE-REX bygger videre på en både sentimental, vigtig og til tider humoristisk fortælling om en ung kvindes snørklede vej gennem livskriser, hjertesorg og komplet storhedsvanvid.

eee gee er i øjeblikket på en europaturné, hvor hun har afholdt koncerter i de fleste største europæiske storbyer som Berlin, Madrid og Paris. Derudover har hun spillet en udsolgt koncert på Store Vega, spillet flere gange på Roskilde Festival og har optrådt på stort set alle andre danske festivaller. Med andre ord: det er virkelig en stjerne, der lægger vejen forbi Sorø Kunstmuseum!

For arrangører
Billetsalg - tilmelding

Har du brug for billetsalg, tilmelding eller event management. Skal I bruge en løsning i jeres eget brand? Skal det være helt enkelt, eller har I særlige behov? Se hvor nemt I kan komme igang her.

Er du forhindret?
prøv Buymyticket

Hvis du er forhindret i at bruge dine billetter, kan du sælge dem til andre interesserede på buymyticket.dk. Det er helt gratis!

Få de gode nyheder først

Obs! Indkøbskurvens tidfrist udløber snart!
tilbageværende tid
00:00

enhed(er) i kurven

total:


Tiden er udløbet. Start venligst forfra med at vælge billetter.